Ferier er oplagte til dating. På ferier har du nemlig overskud og er ofte også meget eventyrlysten. Du tænker ikke på arbejde, og du har også mere tid til at lave noget sjovt på en date. En date skal nemlig være sjov. De kedelige kaffedates kan blive en smule langhårede. Netop af den grund, kan du herunder læse om 5 feriesteder, der er helt perfekte til aktiv dating. At være aktiv og lave sport på sin date, er nemlig helt genialt. Når I så kender hinanden lidt bedre og er klar til at tage på weekendtur sammen kan I kigge her for at finde afbudsrejser – romantisk og spontant.
I Bornholms trætoppe
Er du ikke bange for højder, og har du mod på virkelig at give den gas på første date, så er det afsted til Bornholms trætoppe. Her har du nemlig mulighed for at klatre højt oppe i træer og følge et spor rundt. Der findes naturligvis forskellige spor med forskellig sværhedsgrad. Alligevel er det en udfordrende måde at lære hinanden at kende på. Her får I nemlig mulighed for at se hinanden pressede og ikke mindst hjælpe hinanden.
Cykeltur rundt i Skagen
Hop på cyklen og oplev det dejlige Skagen. Sommerlandet Skagen byder på flotte farverige huse og en sommerstemning lidt udover det sædvanlige. Her er der mulighed for få pulsen op, at cykle om kap og samtidig mødes i Gammel Skagen efterfølgende og se solnedgangen med en stor is i hånden. Det må da være opskriften på en succesfuld date?
Vandretur ved Møns klint
Møns klint er en af Danmarks smukkeste naturoplevelser. Hopper du i bilen og kører mod Møn, kan du få en rigtig romantisk naturoplevelse sammen med din date. Så spænd vandrestøvlerne og tag din date under armen. Det vil med garanti gå rent ind. Hvis daten går rigtig godt, kan I blive, til det bliver mørkt. Møn er nemlig en af de steder i Danmark, hvor nattehimlen kan ses helt klart, fordi der ikke er noget lys, der kan forstyrre i nattehimlen.
Salsa på Campingpladsen
Har du mødt en sød pige eller dreng på campingpladsen? Så er det bare med at slå til. Der er nemlig ikke noget så dejligt som en sommerflirt på din feriedestination. Ofte er der nogle forskellige events på eller omkring campingpladsen. Så tag din date med til nogle af sportsarrangementerne. Måske er der arrangeret salsa en aften. Måske er der arrangeret en fælles løbetur. Der kan være mange forskellige muligheder, og der er ingen undskyldning for ikke at springe ud i en hyggelig aften i selskab med et andet sødt menneske.
Rappelling på Nordbornholm
Rappelling er en udfordrende sport. Det er samtidig vanvittigt fedt. Den kan virkelig rykke grænser. Og så er det perfekt til første date. Helt oppe ved Bornholms nordligste punkt ligger Opalsøen. Denne sø er blandt andet kendt for Danmarks længste tovbane, der netop lander i Opalsøen. Men man kan også rappelle ned af de stejle klippeskrænter. Det er en oplevelse udover det sædvanlige. Ikke kun på grund af den udfordrende sportsoplevelse, men også på grund af den fremragende udsigt ud over det turkise vand i Opalsøen. Helt igennem fremragende sportdate.